Otto den Store

Otto 1. (Otto den Store)
Kejser Otto 1., tegning fra omkring 1530'erne.
Kejser af Det Tysk-Romerske Rige
Kroning	2. februar 962 Peterskirken, Rom
Regerede	2. februar 962 – 7. maj 973
Forgænger	Ubesat (Titlen sidst indehavet af Berengar 1.)
Medkejser	Otto 2. (967-973)
Efterfølger	Otto 2.
Ægtefæller	Edith af England Adelheid af Burgund
Børn	Vilhelm, Ærkebiskop af Mainz Liutgard, Hertuginde af Lothringen Liudolf, Hertug af Schwaben Mathilde, Abbedisse af Quedlinburg Otto 2., Tysk-romersk kejser
Hus	Liudolfingerne
Far	Henrik Fuglefænger
Mor	Mathilde af Ringelheim
Født	23. november 912(912-11-23)
Død	7. maj 973 (60 år) Memleben
Hvilested	Magdeburg Domkirke
Signatur
Religion	Romersk-katolsk
v d r

Otto 1., også kaldet Otto den Store (tysk: Otto der Große; 23. november 912 – 7. maj 973), var tysk-romersk konge fra 936 til 973 og den tysk-romerske kejser fra 962 til 973.

Otto tilhørte slægten Liudolfingerne og var søn af den saksiske hertug Henrik Fuglefænger, der blev konge af Det Østfrankiske Rige i 919. Han overtog den tyske trone efter sin far i 936. Fra 951 var han konge af Italien og blev kronet til tysk-romersk kejser i år 962. I sine forsøg på at kristne Norden og de slaviske folk, udsendte han mange missionærer. Det førte til dannelsen af staterne Polen og Tjekkiet (Bøhmen). Især det førte til, at disse folk blev katolske og ikke ortodokse som de andre slaviske folk. Han reddede til og med kristenheden ved at afværge ungarske angreb, og blev derfor kaldt for "Europas befrier". Det afgørende slag ved Lechfeldslaget stod den 10. august 955.

Sønnen Otto 2. fulgte faderen som kejser i 973.