Paionien (gr: Παιονία, lat: Paeonia) var i antikken paionernes land og kongerige.
I Iliaden (2., 10., 11. og 16. sang) er paionierne beskrevet som Trojas allierede.
Under Perserkrigene blev de besejrede paioniere taget til fange og deporteret til Asien.[1] Paionernes kong Agis døde 358 f.Kr. og det udnyttede Filip 2. ved 355-354 f.Kr. at erobre den sydlige del af Paionien, som herefter blev kaldt ”Makedonsk Paionien”. Dette område omfattede byerne Astraion (nu Strumica), Stenae (nu Prosek) (nær nutidens Demir Kapija), Antigonea (nær nutidens Negotino) med flere.
Paioniens grænser er ikke kendte, men man ved, at det lå umiddelbart nord for Kongeriget Makedonien (som i store træk svarer til nutidens græske region Makedonien og sydøst for Dardanien (svarende omtrent til dagens Kosovo). Mod øst lå Thrakien og mod vest Illyrien.[2] Paionien bestod af hele Vardardalen og det omliggende område, hvilket i nutiden svarer til det meste af dagens Republikken Makedonien, en smal stribe langs den nordlige del af den græske region Makedonien samt en lille del af det sydvestlige Bulgarien.[3][4]