Pakkoruotsi

Pakkoruotsi er et finsk udtryk, der betyder obligatorisk svenskundervisning i finske skoler. Det svenske sprog blev i årene 1972 - 1977 et obligatorisk fag i folkeskolen i Finland. I 1980'erne blev den obligatoriske undervisning i det svenske sprog indført på erhvervsskolerne. For eksempel har det at lære svensk altid været obligatorisk i gymnasiet og på universitetet i Finland, men siden 2004 er svensk ikke længere et obligatorisk fag i studentereksamen. .

For alle, som går i en finsksproget grundskole i Finland, er det obligatorisk at lære svensk i syvende, ottende og niende klasse. Derudover er det obligatorisk at lære svensk, for eksempel i gymnasiet (dog ikke i studentereksamen efter 2004), universitet, erhvervsskole, professionshøjskole, handelshøjskole, handelshøjskole, politiskole, teaterhøjskole og dels i hær. I 2016 blev den obligatoriske indlæring af svensk i folkeskolen fremrykket til at starte allerede i sjette klasse, og igen i 2024 blev den obligatoriske indlæring af svensk i folkeskolen øget.

Mange finner ønsker at gøre svensk til et valgfrit fag i stedet for at tvinge eleverne til at lære det. Det kan jo anses at være unødvendigt for en person, som bor langt inde i det østlige Finland, flere hundrede kilometer fra den nærmeste svensktalende bygd, at skulle lære et sprog, som vedkommende måske kun kommer til at bruge nogle få gange i sit liv.

Argumenterne for og imod er mange; bl.a. synes fortalerne, at det giver Finland en højere grad af fællesskab med det øvrige Norden, og at en stor del af den nationale kultur er skrevet på svensk.


From Wikipedia, the free encyclopedia · View on Wikipedia

Developed by Nelliwinne