Panzerfaust

Denne artikel omhandler våbnet. Opslagsordet har også en anden betydning, se Panzerfaust (album).
Antitank-våben af typen Panzerfaust i originalkasse. Fra udstilling på Militærmuseet i Helsinki.

Panzerfaust (dansk: Pansernæve) er et tysk antitank-våben fra 2. verdenskrig. Et billigt våben, der var nemt at betjene, men kunne kun bruges én gang. Våbnet kunne gennemtrænge op til 200 mm stål og kunne dermed bruges effektivt mod de fleste pansrede køretøjer på den tid. Panzerfaust blev hurtigt populær både blandt de tyske soldater, der havde dem udleveret og blandt vestallierede og sovjetiske tropper, der erobrede dem fra tyskerne. I bykamp var de særligt effektive mod fjendtlige kampvogne og kunne samtidig bruges til at sprænge huller i mure, så man kunne bevæge sig fra bygning til bygning og på den måde undgå gaderne. Russerne udviklede deres RPG-våben ud fra dette tyske design.


From Wikipedia, the free encyclopedia · View on Wikipedia

Developed by Nelliwinne