Et parsnoet kabel eller TP-kabel (engelsk Twisted pair cable) er en speciel type elektrisk kabel, hvor to ledninger er snoet om hinanden, med formålet at mindske elektromagnetisk interferens mellem parret og et eksternt genereret elektromagnetisk felt fra f.eks. et andet kabel eller et andet nært ledningspar. Parsnoningen er også designet så den bibeholder en bestemt karakteristisk impedans ned langs kablet. Det parsnoede kabel blev opfundet af Alexander Graham Bell og patenteret i 1881.[1][2]