![]() | |
---|---|
![]() | |
Personlig information | |
Født | 21. april 1889 Moskva, Rusland |
Død | 18. juni 1971 (82 år) Zürich, Schweiz |
Gravsted | Fluntern Kirkegård ![]() |
Nationalitet | Schweizisk |
Uddannelse og virke | |
Uddannelsessted | Universität Zürich |
Akademisk vejleder | Alfred Werner |
Medlem af | Royal Society (fra 1947), Académie des sciences, Kungliga Vetenskapsakademien, National Academy of Sciences (fra 1945), Accademia delle Scienze di Torino (fra 1940) med flere ![]() |
Beskæftigelse | Universitetsunderviser, biokemiker, kemiker ![]() |
Forskningsområde | Kemi |
Faglig interesse | Organisk kemi ![]() |
Arbejdsgiver | Universität Zürich (1919-1959) ![]() |
Arbejdssted | Universität Zürich |
Kendt for | Vitaminer |
Nomineringer og priser | |
Udmærkelser | Doctorat honoris causa de l'université de Lyon (1937), æresdoktor ved Sorbonne (1938), Marcel Benoist pris (1922), Foreign Member of the Royal Society (1947), æresdoktor ved Strasbourgs Universitet (1950) med flere ![]() |
Nobelpris | ![]() |
Information med symbolet ![]() |
Paul Karrer (født 21. april 1889 i Moskva, død 18 juni 1971 i Zürich) var en schweizisk organisk kemiker, der er bedst kendt for sit arbejde med vitaminer. Sammen med Walter Haworth vandt han Nobelprisen i kemi i 1937.
Hans tidlige forskning handlede mest om metalkomplekser og plantepigmenter, særligt carotenoider. Han belyste deres emiske struktur og påviste, at nogle af disse stoffer bliver omdannet til vitamin A i kroppen. Hans arbejde ledte også til den rigtige formel for betakaroten.