Paulus' Brev til Titus er det 17. skrift i Det Nye Testamente og det sidste af de pastorale breve. Ifølge brevet er det skrevet af Paulus til hans medarbejder Titus, der netop er på Kreta for at ordne forskellige menighedsforhold på øen. Paulus skriver derfor for at vejlede sin medarbejder og udstikke retningslinjer for forordningen af ældste i menigheden og for, hvordan de kristne bør leve.