Per Vers | |
---|---|
Information | |
Født | Per Uldal 14. februar 1976 (48 år) Gram, Danmark |
Genre | Hip hop, Rap |
Beskæftigelse | Rapper, sangskriver, Freestylerapper |
Aktive år | 1991-nu |
Pladeselskab | Mixed Ape Music |
Associeret med | Kinski, DJ Noize, Pede B], DJ Static, Nappion, Ayoe Angelica, Sund Fornuft |
Eksterne henvisninger | |
www.vers.dk |
Per Uldal, bedre kendt under kunstnernavnet Per Vers eller blot Per V, (født 14. februar 1976 i Gram i Danmark) er en dansk rapkunstner, forfatter og performer. Ud over sin solokarriere har Per Vers været en del af gruppen Sund Fornuft ligesom han, sammen med Per Helge Sørensen og Peter Dyreborg, medvirker i teaterforestillingen Det Store Skuffejern.[1] Senest har Per Vers deltaget i DR's programserie Rejsende i Dansk sammen med Niels Hausgaard.[2]
Per Vers var den første vinder af MC's Fight Night, en freestyle-rap-battle-turnering efter sejre i 2000 og 2001. Han trak sig ubesejret tilbage, men har senere fungeret som dommer i samme konkurrence.[3] Ifølge eget udsagn gav de to titler nogle muligheder, ”hvilket var med til at etablere mig som et navn”.[4]
Per Vers er ikke længere aktiv som battlerapper, men optræder stadig som freestyler, dog ”på mere kreativ facon”,[5] hvor han modtager inputs fra publikum, som der rappes over. Per Vers har forfattet den danske version af bogen Sov nu, for satan.[6]