Personlig identitet henregnes i filosofien til metafysikken. Spørgsmålet er, under hvilke betingelser en person på et tidspunkt er den samme person på et andet tidspunkt, og hvad der i så fald er bærer af denne (numeriske) identitet. Diskussionen overlapper naturligt problemet om identitet samt sjæl-legeme problemet.
Spørgsmålet er blevet behandlet meget tidligt og meget udførligt inden for den østerlandske filosofiske tradition. Inden for den moderne og klassiske filosofi er der tre grundlæggende positioner.