Pia Jarvad | |
---|---|
Født | 20. juli 1946 (78 år) |
Uddannelse og virke | |
Beskæftigelse | Sprogforsker, leksikolog |
Arbejdsgiver | Dansk Sprognævn |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Pia Jarvad (født 20. juli 1946 i Sions Sogn)[1] er en dansk sprogforsker, der især har forsket i, hvordan nye ord dannes og indlånes i det danske sprog. Hun har ligeledes beskæftiget sig med engelsk påvirkning af de skandinaviske sprog og domænetab. Pia Jarvad har været ansat i Dansk Sprognævn siden 1974 og har under fødenavnet Jarvad og giftenavnet Riber Petersen 1970-1990 udgivet en række bøger, blandt andet nyordsordbøgerne Nye ord i dansk 1955-1975 (1984) og Nye ord. Ordbog over nye ord i dansk 1955-1998 (1999). Førstnævnte indeholder også svenske og norske modsvarigheder. Senest har hun i 2006 stået bag en nyudgave af det klassiske værk Bevingende ord (grundlagt af T. Vogel-Jørgensen). Samme år udkom Ordet fanger. Festskrift til Pia Jarvad i anledning af 60-års-dagen udsendt af sprognævnet.