Sammenkomst på plads i Pont-Aven Kunstnere udenfor pensionatet (1880) Hôtel de Voyageurs i baggrunden Træstik, illustration af Randolph Caldecott til rejsebog fra 1880[1]
I den bretonske landsby Pont-Aven og i den nærliggende Le Pouldu blev der i slutningen af 1880'erne etableret en kunstnerkoloni omkring maleren Paul Gauguin. Denne gruppes syn på kunst, som kan tilskrives postimpressionismen, er formet af den yngre Émile Bernards arbejde, hvis malestil Gauguin stort set overtog siden de mødtes i Pont-Aven.[3]
Værker fra skolen er præget af dristige farver og symbolistiske motivvalg. De var påvirket af Bernards og Gauguins dekorative overfladestil, den såkaldte syntetisme. Gruppen omfattede også Maurice Denis og Paul Sérusier.[4]
Gauguin rejste til Tahiti i 1891[5], men skolen i Pont-Aven overlevede indtil omkring 1896.[6]
Af andre kunstnere kan nævnes Louis Anquetin, Henri Delavallée, Charles Filiger, Charles Laval, Maxime Maufra, Meyer de Haan, Emile Schuffenecker, Armand Séguin, Paul Sérusier og Jan Verkade.[3]
^Kunstnere udenfor pensionatet. Hôtel de Voyageurs i baggrunden − Fra Breton Folk: an Artistic Tour in Brittany, af Henry Blackburn (1880). Den var en af de rejsebøger, som Randolph Caldecott illustrerede. Han ledsagede Henry Blackburn på tre rejser til Bretagne
^To gående koner, 1890 af J.F. Willumsen hos Willumsensmuseum.dk ("Da det i sommeren 1890 blev ubehageligt varmt i Paris, tog Willumsen til Bretagne for at male. Willumsen slog sig ned i Pont-Aven, hvor han tegnede flere skitser og malede tre malerier af bretagnekoner med deres karakteristiske dragter og hovedtøj. ...")