Popsamling

Popsamling
Kombineret studie- og opsamlingsalbum af Danser med Drenge
IndspilletWest Recording Facility
Mark's Recording Studio
UdgivetApril 2000
GenreSoul, rock, reggae
Spor17
(seks nye tracks og 11 opsamlingstracks)
SprogDansk
UdgiverELAP
Glad Grammofon
ProducerKlaus Kjellerup & Simon West
Danser med Drenge-kronologi
← Forrige
Sig mig ... er De klar over, hvem vi var?
(1997)
Popsamling
(2000)
Næste
Live 2001
(2001) →
Singler fra Popsamling
  1. "Hvorlænge vil du ydmyge dig? (remix)"
    Udsendt: 2000
  2. "Rejs dig op og kom videre"
    Udsendt: 2000
  3. "Kære Lillesøster"
    Udsendt: 2000

Popsamling er titlen på Danser med Drenges fjerde album, som blev udsendt på CD i april 2000.[1]

Albummet er et kombineret studie- og opsamlingsalbum, med seks ny-indspillede tracks og 11 opsamlingstracks fra gruppens tre foregående album. Samtidig var Popsamling bandets første udgivelse på eget pladeselskab, Glad Grammofon, og albummet udsendtes i samarbejde med pladeselskabet Elap.

Med dette koncept forsøgte Danser med Drenge at komme tilbage efter 1997-albummet Sig mig ... er De klar over, hvem vi var?, som var blevet efterfulgt af to års pause på grund af sangerinde Rie Rasmussens to fødsler, fremgår det af covernoterne.[2]

Konceptet lykkedes, men i første omgang gav albummet ikke det forventede overskud på grund af en dyr TV-reklame, og Elap trak sig ud af samarbejdet, skiver Klaus Kjellerup.[3] Senere solgte albummet bedre, og i 2006 fik Popsamling guld-status af IFPI for 25.000 solgte CD-eksemplarer.[4]

Albummets ny-indspillede sange "Rejs dig op og kom videre" og "Kære Lillesøster" er begge blevet faste sange i Danser med Drenges live-program, som gruppens kernefans kræver, at bandet fremfører ved koncerterne.[5]

Sangen "C'est la vie" er en ældre optagelse med Philippa Bulgin, som ikke kom med på DmD's debutalbum i 1993. På Popsamling er Bulgins stemme iklædt et nyt reggae-arrangement og et kor af Morten Remar & Nis Bøgvad fra 80'er bandet Back to Back.[6] Sangen er skrevet af tidl. DmD-medlem Jesper Mejlvang og har tekst af Anne Linnet.

Popsamling var DmD kortvarigt udvidet med korsanger Ruth Hald, som dog forlod bandet kort efter udgivelsen, da albumsalget i starten ikke levede op til forventningerne. De øvrige medlemmer lavede herefter Danser med Drenge om til at være et live-orkester.[3]

  1. ^ Danser med Drenge - Popsamling discogs.com
  2. ^ Danser med Drenge: Popsamling 2000 dmd.dk/diskografi
  3. ^ a b Danser med Drenge: Det er sgu' svært at bevare pessimismen ... dmd.dk/historie
  4. ^ IFPI Danmarks guld- og platin certificeringer ifpi.dk
  5. ^ DmD-øvelokale: Kære Lillesøster facebook.com/DanserMedDrenge
  6. ^ Danser med Drenge: C'est la vie youtube.com

From Wikipedia, the free encyclopedia · View on Wikipedia

Developed by Nelliwinne