Potsdamaftalen

Må ikke forveksles med Potsdam-deklarationen

Potsdamaftalen (formelt: Tremagtskonferencen i Berlin) var en aftale mellem tre af de allierede under 2. verdenskrig – Storbritannien, USA, og Sovjetunionen, angående okkupationen og genopbygningen af Tyskland efter krigen, og angik det tyske rige med dets grænser fra før 1937, samt hele Europa forøvrigt. Aftalen angik også Tysklands demilitarisering, krigerstatninger, og retsopgør mod krigsforbrydere.

Konferencen der ledte op til aftalen fandt sted på slottet Cecilienhof i Potsdam vest for Berlin fra 17. juli til 2. august 1945.

Frankrig var ikke inviteret til konferencen, men Frankrig blev dog inkluderet som et af landene der besatte Tyskland. Da Frankrig ikke havde indgået aftalen følte de sig i mindre grad forpligtet til at følge den. Frankrig indgik fx som udgangspunkt ikke i arbejdet med at gennemføre en fælles politik på tværs af de tyske områder; de udskilte fx Saarland og modsatte sig generelt initiativer, der kunne føre til en samlet regering for et genforenet Tyskland.^[1]

Aftalen blev udført som et kommuniké, og var dermed ikke en fredsaftale ifølge international lov – selv om aftalen konstaterede visse fakta.^[2] Aftalen blev annulleret i 1990 med indgåelse af To plus fire-aftalen som førte til opløsningen af DDR og Tysklands genforening.

1. ^ Ziemke, Earl Frederick (1990). The US Army and the Occupation of Germany 1944–1946. Center of Military History, United States Army. s. 345.
2. ^ ^ Speaking Frankly by James F. Byrnes, New York & London, 1947, p.79-81. Byrnes, a Judge and former State Governor, served as a close adviser to President Truman and became US Secretary of State in July 1945. In that capacity, Byrnes attended the Potsdam Conference and the Paris Conference.