Poul Nyboe Andersen | |
---|---|
Medlem af Folketinget | |
Embedsperiode 21. september 1971 – 15. februar 1977 | |
Valgkreds | Københavns Amtskreds |
Økonomi- og handelsminister | |
Embedsperiode 19. december 1973 – 13. februar 1975 | |
Del af | Regeringen Poul Hartling |
Foregående | Per Hækkerup (økonomi) Erling Jensen (handel) |
Efterfulgt af | Per Hækkerup (økonomi) Erling Jensen (handel) |
Medlem af Europa-Parlamentet valgt fra Danmark | |
Embedsperiode 18. december 1973 – 19. december 1973 | |
Efterfulgt af | Ivar Nørgaard |
Økonomiminister og minister for nordiske anliggender samt europæiske markedsanliggender | |
Embedsperiode 2. februar 1968 – 11. oktober 1971 | |
Del af | Regeringen Hilmar Baunsgaard |
Foregående | Ivar Nørgaard (økononi og europæiske markedsanliggender) Ove Hansen (nordiske anliggender) |
Efterfulgt af | Per Hækkerup (økonomi) Ivar Nørgaard (europæiske markedsanliggender og nordiske anliggender) |
Personlige detaljer | |
Født | 23. november 1913 Ribe, Danmark |
Død | 5. november 2004 (90 år) |
Politisk parti | Venstre |
Børn | Bodil Nyboe Andersen ![]() |
Uddannelsessted | Københavns Universitet |
Beskæftigelse | Journalist, politiker ![]() |
Links | |
Biografi på folketinget.dk | |
Informationen kan være hentet fra Wikidata. |
Poul Frode Nyboe Andersen (født 23. november 1913 i Malt Sogn, død 5. november 2004 i Slagelse) var en dansk økonom og politiker. Han var søn af gårdejer og landbrugskandidat Anders Andersen og hustru Kristine født Nyboe.
Poul Nyboe Andersen blev student fra Aarhus Katedralskole i 1932 og i 1939 cand.polit. fra Københavns Universitet med det højeste gennemsnit både før og siden under 1929-studieordningen.
Han var journalist ved Kristeligt Dagblad 1939-1941.
Fra 1941 var han manuduktør ved Københavns Universitet og fra 1943 undervisningsassistent ved Aarhus Universitet. Han blev dr.oecon. i 1946 og herefter i 1948 docent og fra 1950-1971 professor ved Handelshøjskolen i København. Han var med til at grundlægge Krogerup Højskole, hvor han var lærer fra 1946 til 1961.
I 1953 blev han medlem af FDB's repræsentantskab, og 1956-1966 var han formand for FDB.
Han var knyttet til partiet Venstre og i 1968-1971 økonomiminister og minister for nordiske anliggender samt europæiske markedsanliggender i Regeringen Hilmar Baunsgaard og i 1973-1975 økonomi- og handelsminister i Regeringen Poul Hartling. Fra 1968-1977 var han medlem af Venstres hovedbestyrelse.
Nyboe Andersen blev valgt til Europa-Parlamentet 18. december 1973, men trak sig fra posten allerede dagen efter da han blev minister.[1]
Han var 1966-1968 kvæstor for Carlsbergfondet og Ny Carlsbergfondet. I 1976 blev han formand for Andelsbankens direktion og bestred denne post til 1981.
Han blev i 1938 gift med lærer Ditte født Raben, datter af malermester Emanuel Raben og hustru Kathrine født Jeppesen. Han er far til tidligere nationalbankdirektør Bodil Nyboe Andersen.