|
|
Ridder af Elefantordenen 1972 |
Hans Kongelige Højhed Prins Joachim, Prins til Danmark, greve af Monpezat R.E. SKmd (døbt Joachim Holger Waldemar Christian, født 7. juni 1969) er medlem af det danske kongehus. Han er yngste søn af Dronning Margrethe 2. og Prins Henrik og bror til Kong Frederik 10. af Danmark. Han er den femte i rækken i den danske tronfølge.[1]
Han boede på Schackenborg Slot i Sønderjylland fra 1993-2014 og efterfølgende på Emiliekildevej i Gentofte Kommune, indtil han med familie var bosat i Paris (2019-2023), hvor han arbejdede som forsvarsattaché. Prins Joachims arbejde bragte dem videre til USA sommeren 2023.[2][3]