Scipio Aemilianus Den Midterste Romerske Republik | |||
---|---|---|---|
![]() Den såkaldte "hellenistiske prins", som foreløbigt er identificeret som Scipio Aemilianus[1] | |||
Personlig information | |||
Fulde navn | Publius Cornelius Scipio Aemilianus Africanus | ||
Født | Lucius Aemilius Paulus 185 f.v.t. ![]() Romerriget ![]() | ||
Død | 129 f.v.t. ![]() Rom, Italien ![]() | ||
Fædre | Publius Cornelius Scipio Africanus, Lucius Aemilius Paullus Macedonicus ![]() | ||
Mor | Papiria[2] ![]() | ||
Søskende | Aemilia[3], Aemilia[4], Aemilia[5], Quintus Fabius Maximus Aemilianus ![]() | ||
Ægtefælle | Sempronia ![]() | ||
Familie | Publius Cornelius Scipio Africanus (adoptivfar) ![]() | ||
Uddannelse og virke | |||
Beskæftigelse |
| ||
Nomineringer og priser | |||
Udmærkelser | Romersk triumf ![]() | ||
Information med symbolet ![]() |
Publius Cornelius Scipio Aemilianus (185 f.Kr. – 129 f.Kr.), også blot kendt som Scipio Aemilianus eller Scipio Africanus Minor, var en romersk general og statsmand, der var kendt for sine militære bedrifter under den Tredje Puniske Krig mod Karthago og under den Numantinske Krig i Hispania. Han ledede det endelige sejr af Karthago og overså ødelæggelsen af byen Karthago. Han vendte efter sejren over Karthago tilbage til Rom, hvor han modtog en triumf og tilnavnet (agnomen) Africanus – præcis ligesom hans adoptivbedstefar (Scipio Africanus) havde fået.
Han var en fremtrædende mæcen for forfattere og filosoffer, hvoraf den mest berømte var den græske historiker Polybios. Scipio Aemilianus fik en central position i det politiske liv i Rom efter sine militære succeser. I politik var han modstander af det populistiske reformprogram fra sin myrdede svoger (bror til hans kone Sempronia), Tiberius Gracchus.