RIAA-betoning

RIAA-forbetoningskurven (blå), som anvendes ved optagelse på vinylplader, reducerer lave frekvenser og øger høje frekvenser.
RIAA-efterbetoningskurve (rød), som anvendes ved afspilning, udfører den omvendte funktion, øger lave frekvenser og reducerer høje frekvenser (og højfrekvent (rille)støj).

RIAA-betoning er en specifikation for optagelse (RIAA-forbetoning) og afspilning (RIAA-efterbetoning, RIAA-korrektion eller RIAA-udligning) af grammofonplader, oprettet af Recording Industry Association of America (RIAA).[1] Formålet med RIAA-betoningen er at tillade længere optagetider (ved at reducere rillens udsving; bredde og dybde), at forbedre lydkvaliteten, og at mindske de rilleskader, der ellers ville opstå under afspilning.[2]

RIAA-betoningskurverne var beregnet til at virke som en faktuel global industriel standard for grammofoner fra 1954. Men det er næsten umuligt at sige, hvornår ændringen faktisk fandt sted.[2]

Ved afspilning sendes det elektriske lydsignal til en forforstærker med en RIAA-filter efterbetoning.

  1. ^ "Standards for Stereophonic Disc Records". Record Industry Association of America Inc. 1963-10-16. Arkiveret fra originalen 4. oktober 2006. Hentet 4. oktober 2006.
  2. ^ a b Fodnotefejl: Ugyldigt <ref>-tag; ingen tekst er angivet for referencer med navnet pedipsen

From Wikipedia, the free encyclopedia · View on Wikipedia

Developed by Nelliwinne