RIAA-betoning er en specifikation for optagelse (RIAA-forbetoning) og afspilning (RIAA-efterbetoning, RIAA-korrektion eller RIAA-udligning) af grammofonplader, oprettet af Recording Industry Association of America (RIAA).[1] Formålet med RIAA-betoningen er at tillade længere optagetider (ved at reducere rillens udsving; bredde og dybde), at forbedre lydkvaliteten, og at mindske de rilleskader, der ellers ville opstå under afspilning.[2]
RIAA-betoningskurverne var beregnet til at virke som en faktuel global industriel standard for grammofoner fra 1954. Men det er næsten umuligt at sige, hvornår ændringen faktisk fandt sted.[2]
Ved afspilning sendes det elektriske lydsignal til en forforstærker med en RIAA-filter efterbetoning.
<ref>
-tag; ingen tekst er angivet for referencer med navnet pedipsen