Raoul Gustav Wallenberg | |
---|---|
Personlig information | |
Født | 4. august 1912 Lidingö Kommune, Sverige |
Død | Officielt i 2016 erklæret dødsdato: 31. juli, 1952, formodet 17. juli 1947 (34 år) formodet Sovjetunionen |
Forældre | Raoul Oscar Wallenberg Maria "Maj" Sofia Wising |
Uddannelse og virke | |
Uddannelsessted | Michigan universitet |
Beskæftigelse | Diplomat |
Signatur | |
Raoul Gustav Wallenberg (4. august 1912 – 17. juli 1947?)[1][2][3][4] var en svensk diplomat, som under 2. verdenskrig gjorde en stor humanitær indsats i Ungarns hovedstad Budapest for at redde jøder fra holocaust. Mellem juli og december 1944 udstedte han beskyttelsespas og husede jøder, hvorved han reddede titusindvis af jødiske liv.[5]
Den 17. januar 1945[6] blev han arresteret i Budapest af de sovjetiske styrker, efter at disse havde vundet kontrol over byen fra Nazityskland. Han rapporteredes død i marts. De nøjagtige omstændigheder omkring hans død har længe været omdiskuterede. I 1957[7] hævdede de sovjetiske myndigheder, at Wallenberg var død af et hjerteslag i Lubjankafængslet i 1947, 35 år gammel. Der foreligger imidlertid rapporter fra andre fanger i samme fængsel om, at han er set i live længe efter 1947. Den russiske regering gav i 1991 Vjatjeslav Nikonov til opgave at finde frem til sandheden. Hans konklusion var, at Wallenberg døde i 1947, henrettet mens han var fange i Lubjanka.[8] Et brev til familien von Dardel[9] og senere videregivet af Associated Press i april 2010 indeholdt oplysning om, at der var fremkommet nye beviser for, at Wallenberg "med stor sandsynlighed" var i live efter den dato, hvor de sovjetiske myndigheder hævdede ham død.[10]
Wallenberg er blevet hædret posthumt mange gange. Han er æresborger i USA, Canada, Ungarn og Israel. Israel har også tildelt ham udmærkelsen "Retfærdige blandt nationerne". Der findes monumenter til ære for ham, og gader er blevet opkaldt efter ham i store dele af verden. I USA dannedes en Raoul Wallenberg-komite i 1981 for at "videreføre Raoul Wallenbergs humanitære idealer og ikke-voldelige mod", og som med dette formål for øje uddeler en Raoul Wallenberg-medalje.
<ref>
-tag; ingen tekst er angivet for referencer med navnet NYT02151957
som reddede livet for titusinder af jøder i Budapest under 2. verdenskrig ... og husede omkring 15.000 jøder i 32 sikre huse.