Rasmus er et drengenavn afledt af det latinske Erasmus. Som fornavn er det almindelig anvendt i hele Norden, Estland, Nederlandene og Tyskland. I Finland er det desuden et efternavn; hovedsageligt i de samiske dele af Lapland.
Omkring år 1800 var Rasmus-navnet særligt udbredt på Fyn, Lolland, Falster og visse østlige dele af Jylland omkring Århus og på Djursland.[1] Ved en opgørelse udgivet i 2017 var "Rasmus" blandt de mest søgte ikke-fundne navne i Den Danske Ordbog.[2]
Der var 30.303 med fornavnet Rasmus i Danmark i starten af 2023.[3]