Rasmus Rask | |
---|---|
Personlig information | |
Født | 22. november 1787 Brændekilde, Danmark |
Død | 14. november 1832 (44 år) København, Danmark |
Gravsted | Assistens Kirkegård |
Far | Niels Hansen Rasch |
Mor | Birthe Rasmusdatter |
Uddannelse og virke | |
Uddannelsessted | Københavns Universitet |
Medlem af | Videnskabernes Selskab, Kungliga Vitterhets Historie och Antikvitets Akademien, Det kongelige danske Selskab for Fædrelandets Historie |
Beskæftigelse | Filolog, sprogforsker, universitetsunderviser, historisk linguist |
Fagområde | Slavisk filologi, germanistik, germansk filologi, orientalisme, sprogvidenskab |
Arbejdsgiver | Københavns Universitet |
Elever | Benjamin Thorpe |
Kendte værker | Germanske lydforskydning |
Signatur | |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Rasmus Christian Rask (født 22. november 1787 i Brændekilde på Fyn[1], død 14. november 1832 i København[2]) var en dansk lingvist. Han skrev adskillige grammatikker og arbejdede med sammenlignende fonologi og morfologi. Han tog på forskerrejse til Island og udgav den første islandske grammatik. Rasmus Rask foretog også en, efter datidens målestok, storstilet rejse gennem Rusland til Indien for at studere og sammenligne sprog. Kort tid før sin død blev han ansat ved Københavns Universitet som professor i østerlandske sprog.
Rasmus Rask er særlig kendt for tidligt at have formuleret, hvad der senere kom til at hedde Grimms Lov. Rasmus Rask er begravet på Assistens Kirkegård i København