Reichenbachfall

Reichenbachfall

Reichenbachfall er et spektakulært vandfald udenfor Meiringen i kantonen Bern i det centrale Schweiz. Adgang til vandfaldet kan ske fra Meiringen via kabelbanen, Reichenbachfall-Bahn, som blev åbnet den 8. juni 1899. Det er også muligt med bil eller postbus at køre op til "Hotel Zwirgi"[1], som ligger lige ovenover vandfaldet.

Reichenbachfall består af en række fald, 7 i alt, som ligger i forlængelse af hinanden. Det øverste fald er med sine 120 m. det største. Den samlede faldhøjde er 300 m.

  1. ^ "Hjemmeside for Hotel Zwirgi". Arkiveret fra originalen 8. november 2016. Hentet 12. december 2012.

From Wikipedia, the free encyclopedia · View on Wikipedia

Developed by Nelliwinne