ReiserFS

ReiserFS er i computerterminologi et filsystem, som er udviklet af et udviklerhold hos firmaet Namesys under ledelse af Hans Reiser. I forhold til andre filsystemer udmærker ReiserFS sig bl.a. ved at være meget hurtigt til at håndtere små filer under 4KB (I forhold til Ext2 og Ext3 ser man her typisk en hastighedsforøgelse på op imod en faktor 10-15). Det er specielt brugbart på mange Internet-relaterede systemer hvor man typisk behandler mange små filer. Det kunne for eksempel være programmer som arbejder med systemer som Usenet, E-mail eller WWW.

Derudover indeholder det ligesom Ext3 en journal over ændringer der skal foretages i systemet, således at filsystemet er tolerant overfor fejl der måtte opstå ved strømsvigt.


From Wikipedia, the free encyclopedia · View on Wikipedia

Developed by Nelliwinne