Republika Srpska

Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.

Republika Srpska (RS) (serbisk: Република Српска) er en af de to autonome entiteter i Bosnien-Hercegovina. Den blev oprettet den 9. januar 1992 under opløsningen af Jugoslavien og blev formelt anerkendt som en del af Bosnien-Hercegovina gennem Dayton-fredsaftalen i december 1995. Denne aftale markerede afslutningen på borgerkrigen i landet.^[1]

Oprettelsen af Republika Srpska var en konsekvens af de tiltagende etniske og politiske spændinger i begyndelsen af 1990’erne. Bosnisk-serbiske ledere frygtede marginalisering i en uafhængig bosnisk stat og erklærede derfor en selvstændig entitet. Med borgerkrigens udbrud i 1992 blev alle stridende parter anklaget for krigsforbrydelser, herunder etnisk udrensning, som ifølge internationale observatører fundamentalt ændrede den demografiske sammensætning i flere dele af landet. Dayton-fredsaftalen afsluttede konflikten og etablerede en ny statsstruktur i Bosnien-Hercegovina bestående af to autonome enheder: Republika Srpska og Føderationen Bosnien-Hercegovina.^[2]

Republika Srpska ligger i den nordlige og østlige del af Bosnien-Hercegovina og grænser op til Kroatien, Serbien og Montenegro. Regionen dækker cirka 49 % af landets samlede areal. Brčko-distriktet, en neutral zone under statslig administration, adskiller regionens nordlige og østlige dele og fungerer som en forbindelseszone mellem Republika Srpska og Føderationen Bosnien-Hercegovina.^[3]

Ifølge folketællingen fra 2013 havde Republika Srpska en befolkning på cirka 1,2 millioner indbyggere. Af disse identificerede 81,5 % sig som serbere, mens 13,9 % var bosniakker og 2,4 % kroater. De markante demografiske ændringer i regionen, især i 1990’erne, skyldtes primært krigens konsekvenser, herunder tvangsforflyttelser og store flygtningestrømme.^[4] Republika Srpska har en betydelig grad af autonomi inden for Bosnien-Hercegovina og har egne politiske institutioner, herunder en præsident, en regering og et parlament. Den administrative hovedstad er Banja Luka, selvom Sarajevo formelt forbliver hovedstad for hele landet. Republika Srpska deltager i Bosnien-Hercegovinas tredelte præsidentskab, hvor de tre konstituerende folkegrupper – bosniakker, kroater og serbere – er repræsenteret. I 2022 bestod præsidentskabet af Željka Cvijanović (serbisk repræsentant), Denis Bećirović (bosniakkisk repræsentant) og Željko Komšić (kroatisk repræsentant).^[5]

I 2022 blev Milorad Dodik valgt som præsident for Republika Srpska, mens Radovan Višković blev udnævnt til premierminister. Regionens ledelse har gentagne gange været i konflikt med Bosnien-Hercegovinas centralregering, særligt i spørgsmål vedrørende forfatningsændringer og centralisering af magt. Republika Srpska har ofte opponeret imod yderligere integration med resten af Bosnien-Hercegovina.^[6]

Økonomien i Republika Srpska bygger på en kombination af industri, landbrug og servicesektoren. Centrale erhvervsområder inkluderer energiproduktion, metalforarbejdning og fremstillingsindustri, mens servicesektoren – særligt handel og turisme – oplever vækst. Krigen i 1990’erne havde alvorlige økonomiske konsekvenser for regionen, men international bistand og udenlandske investeringer har bidraget til en gradvis økonomisk genopretning.^[7]

Dayton-fredsaftalen etablerede en kompleks magtdelingsstruktur mellem Republika Srpska og Føderationen Bosnien-Hercegovina. Begge entiteter har en høj grad af selvstyre inden for områder som sundhed, uddannelse og økonomi, mens overordnede anliggender som udenrigspolitik og forsvar forbliver under Bosnien-Hercegovinas centralregerings kontrol. Samarbejdet mellem de to entiteter har ofte været præget af politiske spændinger, særligt i forbindelse med forfatningsreformer og større nationale beslutninger. På trods af disse udfordringer har Daytonaftalen sikret en vis stabilitet i landet siden krigens afslutning, selvom politisk stilstand ofte har hæmmet yderligere fremskridt.^[8]

1. ^ ’‘General Framework Agreement for Peace in Bosnia and Herzegovina’’, Dayton Peace Accords.
2. ^ United Nations Security Council: Final Report of the Commission of Experts Established Pursuant to Security Council Resolution 780 (1992).
3. ^ ’‘Constitution of Bosnia and Herzegovina’’, Annex 4, Dayton Peace Accords.
4. ^ ’‘Agencija za statistiku Bosne i Hercegovine: Popis stanovništva, domaćinstava i stanova u Bosni i Hercegovini 2013’’, Sarajevo, 2016.
5. ^ ’‘Central Election Commission of Bosnia and Herzegovina’’, Official results of the 2022 general election.
6. ^ ’‘Organization for Security and Co-operation in Europe (OSCE): Bosnia and Herzegovina General Elections 2022’’, Final Report, 2023.
7. ^ ’‘United Nations Development Programme: Bosnia and Herzegovina Human Development Report’’, 2022.
8. ^ ’‘The Office of the High Representative: Dayton Peace Agreement and its Implementation’’, 2023.