I november 1755 erklærede Pasquale Paoli Korsika for en selvstændig nation under navnet den Korsikanske Republik, der skulle være uafhængig af Republikken Genova. Han skabte den Korsikanske forfatning, der var den første forfatning, som var skrevet på italiensk efter oplysningstidens principper, der bl.a. indebar kvindernes ret til at stemme,[1] som senere blev slettet, da franskmændene erobrede øen i 1769. Republikken skabte sin egen administration og et selvstændigt retssystem, og man fik sin egen hær.