Back ريتشارد يورك Arabic Ricardo de York AST Yorklu Riçard Azerbaijani اۆچونجو ریچارد یورک، ین دوک یورک AZB Ricard Plantagenet Catalan Richard Plantagenet (3. vévoda z Yorku) Czech Richard of York, 3. Duke of York German Ριχάρδος της Υόρκης Greek Richard of York, 3rd Duke of York English Ricardo de York Spanish
Om andre betydninger, se Richard 3. (flertydig).
| Richard af York | |
|---|---|
 Richard af York i en vignet fra Talbot Shrewsbury Book, 1445 | |
| Hertug af York | |
| Embedsperiode 25. oktober 1415 – 30. december 1460 | |
| Foregående | Edvard, 2. hertug af York |
| Efterfulgt af | Edvard Plantagenet |
| Personlige detaljer | |
| Født | 21. september 1411[1][2] Kings Langley, Storbritannien |
| Død | 30. december 1460 (49 år) Sandal Magna (i Slaget ved Wakefield), Yorkshire |
| Dødsårsag | Faldet i kamp |
| Gravsted | Church of St Mary and All Saints, Fotheringhay, Northamptonshire (genbegravet 30. juli 1476) Originalt begravet i Pontefract, dato ukendt, men kort efter hans død. |
| Ægtefælle | Cecily Neville, hertuginde af York |
| Børn |
|
| Forældre | Richard af Conisburgh, 3. jarl af Cambridge Anne de Mortimer |
| Informationen kan være hentet fra Wikidata. | |
Richard, 3. hertug af York (21. september 1411 – 30. december 1460) eller Richard Plantagenet var en ledende engelsk stormand, oldebarn af kong Edvard 3. gennem sin far, og tiptipoldebarn af samme konge gennem sin mor. Han arvede store godser og gjorde tjeneste i forskellige embeder i Irland, Frankrig og England, et land han i sidste ende regerede som Lord Protector under kong Henrik 6.'s sindssyge.
Hans konflikter med Henriks hustru, Margrete af Anjou, og andre medlemmer af Henriks hof samt hans omstridte krav på tronen var en afgørende faktor i den politiske krise i midten af det 15. århundredes England og en vigtig årsag til Rosekrigene. Richard forsøgte at tage Englands trone, men blev talt fra det, dog blev det aftalt, at han ville blive konge ved Henriks død. Men få uger efter at have opnået denne aftale, døde han i kamp. To af hans sønner, Edvard 4. og Richard 3., besteg senere tronen.