Denne artikel beskriver en aktuel begivenhed Informationerne kan blive ændret hurtigt, som begivenheden skrider frem. |
Rigsretssagen mod Yoon Suk-yeol er en kommende rigsretssag mod Sydkoreas præsident Yoon Suk-yeol.[1]
Sydkoreas parlament vedtog 14. december 2024, hvor 204 ud af 300 parlamentarikere stemte for, at igangsætte en rigsretssag mod landets præsident, Yoon Suk-yeol, efter at denne elleve dage tidligere havde indført militær undtagelsestilstand, fordi han anklagede oppositionen for at støtte Nordkorea.[1] 85 stemte imod, tre undlod at stemme, mens otte stemmer blev erklæret ugyldige.[2] Præsidenten ophævede dog undtagelsestilstanden efter ca. seks timer efter at parlamentet havde stemt for at ophæve den.[3]
Præsidenten efterforskes for landsforræderi og oprør.[3] Indførslen af undtagelsestilstanden medførte både protester mod og støtte til præsidenten.[1] Parlamentet havde 7. december 2024 stemt om en rigsretssag, men der havde medlemmer af præsidentens parti udvandret, hvorfor det ikke blev opbakning til forslaget, da det kræver 2/3 fletal.[1][3] Som en konsekvens af afstemningens resultat er præsidenten nu suspenderet indtil en forfatningsdomstol har taget endelig stilling.[1] Domstolen har ni medlemmer, hvor seks skal stemme for, før han bliver afsat og der udskrives præsidentvalg.[1][3] Forfatningsdomstolens afgørelse skal falde indenfor 180 dage.[4] Hvis den vedtager, at præsidenten skal afsættes, skal der være et præsidentvalg indenfor 60 dage.[3] Indtil da er premierminister Han Duck-soo fungerende præsident.[3] Der er udstedt et udrejseforbud mod præsidenten, mens sagen står på.[5]
<ref>
-tag; ingen tekst er angivet for referencer med navnet dr
<ref>
-tag; ingen tekst er angivet for referencer med navnet ad
<ref>
-tag; ingen tekst er angivet for referencer med navnet tv2
<ref>
-tag; ingen tekst er angivet for referencer med navnet 180dage
<ref>
-tag; ingen tekst er angivet for referencer med navnet udrejseforbud