Risk

For Megadeth-albummet, se Risk (album)
Risk
DesignerAlbert Lamorisse
UdgiverParker Brothers
Hasbro
Udgivelsesår1957
Antal spillere2-6
Opsætningstid5–20 min.
Spilletid1 time+ (afhængigt af spillerne)
TilfældighedMiddel (terninger og kort)
Vigtige færdighederStrategi, Taktik, Forhandling

Risk er et strategisk brætspil. Det blev oprindeligt produceret af Parker Brothers, der siden er blevet en division af Hasbro. Spillet blev opfundet af den franske filminstruktør Albert Lamorisse. Det blev først udsendt under navnet La Conquête du Monde i Frankrig i 1957.

Risk er et turbaseret brætspil for to til seks spillere, og spilles på en spilleplade der illustrerer et verdenskort af ældre dato, opdelt i seks kontinenter der igen er opdelt i 42 områder. Spillerne styrer arméer, med hvilke de prøver af fravriste de andre spillere områder.

Målet med spillet er enten at overtage kontrollen over alle områder – at "erobre verden" – ved at eliminere de andre spillere, eller at udføre givne missioner. Risk ignorerer i sin spilform realistiske begrænsninger (som Jordens størrelse), ved at bruge områderne som felter, brikkerne kan bevæge sig rundt i.

Sammenlignet med andre militærbrætspil er Risk forholdsvis simpelt og abstrakt.


From Wikipedia, the free encyclopedia · View on Wikipedia

Developed by Nelliwinne