Rita | |
---|---|
Information | |
Genre | LGBTI+ relateret tv-serie, dramedy |
Skabt af | Christian Torpe |
Skrevet af | Christian Torpe, Marie Østerbye |
Medvirkende | Carsten Bjørnlund, Elena Arndt-Jensen, Leif Sylvester Petersen, Lotte Andersen, Lykke Sand Michelsen, Michael Sand, Sara Hjort Ditlevsen, Simon Stenspil, Nikolaj Groth Christensen, Lise Baastrup med flere |
Spilletid | 50,00 min. |
Originalsprog | Dansk |
Sæsoner og afsnit | |
Antal sæsoner | 5 |
Antal afsnit | 40 |
Produktion | |
Produktionsland | Danmark |
Producent | Jesper Morthorst Theis Nørgaard |
Instruktør | Lars Kaalund, Jannik Johansen |
Udsendt | |
Oprindelig kanal | TV 2 Danmark, TV 2 Play, Netflix |
Links | |
Rita på IMDb (engelsk) | |
Rita i DFI's filmdatabase | |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Rita er en dansk TV-serie, der er skrevet af Christian Torpe og produceret af SF Studios Production og MOTOR for TV2.
Serien debuterede i februar 2012 og har haft fire sæsoner pr. maj 2020; den 5. og sidste sæson blev udgivet den 1. juni 2020.[1] Første afsnit blev fulgt af 904.000 seere[2] og hvert afsnit har haft et publikum på over 600.000 seere, når serien sendes i hverdagen. De første tre sæsoner af serien er filmet ved og omkring den tidligere statsskole Statens Pædagogiske Forsøgscenter (SPF) i Islev, Rødovre.
Serien omhandler Rita Madsen, spillet af Mille Dinesen, og hendes hverdag som folkeskolelærer og enlig mor. Serien blev fint modtaget af de danske anmeldere, bl.a. skrev Henrik Palle ved Politiken at serien ”fungerer virkelig godt med nogle figurer, der rent faktisk ligner mennesker”[3]. Serien har dog også mødt kritik, bl.a. var Kræftens Bekæmpelse ikke glad for plakaterne til anden sæson der promoverede Rita med en tændt cigaret[4].
Mille Dinesen vandt ved Monte Carlo TV-Festival 2012 prisen for Bedste Skuespillerinde i dramaserie[5]. Ved festivalen modtog serien i alt seks nomineringer: Jesper Morthorst, Karoline Leth og manuskriptforfatter Christian Torpe blev nomineret til Bedste internationale producer og Bedste europæiske producer for en tv-dramaserie. Desuden blev Lise Baastrup, Carsten Bjørnlund og Nikolaj Groth nomineret til Bedste skuespiller/skuespillerinde i dramaserie [6]. Ved Monte Carlo TV-Festival 2012 var Rita nomineret i tre kategorier: Bedste dramaserie, Bedste skuespillerinde i dramaserie (Mille Dinesen), samt Bedste skuespiller i dramaserie (Carsten Bjørnlund).
Ritas titelsang er radiohittet Speak Out Now skrevet af Oh Land, Kristian Leth og Fridolin Nordsø. Nummeret blev det mest spillede nummer på dansk radio i 2012, hvilket indbragte komponisterne KODA's Carl-pris[7]. Seriens soundtrack er komponeret og produceret af Kristian Leth og Fridolin Nordsø.
Rita kan ses i udlandet på Netflix, som har været med til at producere serien. Serien blev solgt til genindspilning i USA, hvor titelkarakteren blev spillet af Anna Gunn.[8] Den amerikanske genindspilning blev ikke bestilt til serie. Rita er blevet genindspillet i både Holland og Frankrig.