Robbie Williams | |
---|---|
Information | |
Født | Robert Peter Williams 13. februar 1974 (50 år) Stoke-on-Trent, Storbritannien |
Statsborger | Storbritannien |
Bopæl | Mulholland Estates |
Ægtefælle | Ayda Field (fra 2010) |
Sprog | Engelsk |
Genre | Pop |
Beskæftigelse | sanger, sangskriver |
Medlem af | Take That (1989 – 1995 2010 – 2014) |
Aktive år | 1989 – nu |
Pladeselskab | EMI |
Associeret med | Gary Barlow Take That |
Instrumenter | |
Sang | |
Signatur | |
Eksterne henvisninger | |
Dansk, Engelsk | |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. |
Robert Peter Williams (født 13. februar 1974) er en engelsk singer-songwriter og entertainer. Han blev berømt som medlem af popgruppen Take That fra 1989 til 1995 og igen fra 2010 til 2014, men opnåede endnu større succes med sin egen solokarriere, som begyndte i 1997. Williams har udgivet syv nummer 1 singler og 11 ud af hans 12 studiealbummer har nået nummer 1 på UK Albums Chart. Seks af hans albums er blandt de 100 bedst sælgende albums i Storbritannien, og fire af dem i top 50, og i 2006 kom han i Guinness Rekordbog for at have solgt 1,6 mio. billetter til Close Encounters Tour på én dag.[1]
Williams har modtaget 18 Brit Awards, og han har vundet Best British Male Artist fire gange, fået to priser for Outstanding Contribution to Music og i 2017 blev han Brits Icon for sin "vedvarende indvirken på den britiske kultur", han har modtaget otte ECHO Awards og tre MTV European Music Awards.[2][3] I 2004 blev han indskrevet i UK Music Hall of Fame efter at være blevet stemt ind som "Greatest Artist of the 1990s". Ifølge British Phonographic Industry (BPI) har Williams solgt 19,9 mio. albums og 7,2 mio. singler i Storbritannien som solokunstner.[4] Fem af hans albums har toppet den australske albumhitliste. Han er også en af de bedst sælgende kunstnere nogensinde, og har solgt over 75 mio. albums på verdensplan. Williams var også den mest spillede kunstner i perioden 2000-2010 på britisk radio. Hans tre koncerter i Knebworth i 2003 tiltrak over 375.000 personer, hvilket på dette tidspunkt var Storbritanniens største musikbegivenhed.[5] I 2014 modtog han nøglerne til Stoke-on-Trent, og han har fået opkaldt efter turistrute og gadenavne efter sig.
Efter 15 års pause fra Take That sluttede han sig atter til gruppen den 15. juli 2010, og han skrev og var forsanger på deres album Progress, der blev det næst hurtigst sælgende album i Storbritannien nogensinde[6] og det hurtigst sælgende album i dette århundrede på dette tidspunkt.[7] Den efterfølgende turne, der indeholdt syv sange fra Williams' solokarriere, blev den bedst sælgende koncert i Storbritanniens historie, og der blev solgt 1,34 mio. billetter på under 24 timer. I slutningen af 2011 bekræftede Take That frontfigur Gary Barlow at Williams igen havde forladt bandet for at fokusere på sin solokarriere, men at det var sket i venskabelighed, oga t Williams var velkommen til at slutte sig til gruppen igen i fremtiden.[8] Han har siden optrådt med Take That ved tre lejligheder på fjernsyn,[9][10][11] og han har samarbejdet med Barlow på forskellige projekter[12]—inklusive West End musicalen The Band.[13]