Robert Conquest | |
---|---|
Personlig information | |
Født | 15. juli 1917 Malvern, Storbritannien |
Død | 3. august 2015 (98 år) Palo Alto, Californien, USA |
Dødsårsag | Lungebetændelse |
Uddannelse og virke | |
Uddannelsessted | Winchester College, University College London, UCL School of Slavonic and East European Studies, Magdalen College, Joseph Fourier Universitet |
Medlem af | Royal Society of Literature, American Academy of Arts and Sciences, British Academy |
Beskæftigelse | Redaktør, science fiction-forfatter, historiker, forfatter, digter |
Fagområde | Sovjetunionens historie, historiografi, litteratur |
Arbejdsgiver | Columbia University |
Kendte værker | Den store terror |
Nomineringer og priser | |
Udmærkelser | Officer of the Order of the British Empire, Dan David-prisen (2012), Antonovych prize, Companion of the Order of St Michael and St George, Presidential Medal of Freedom med flere |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
George Robert Ackworth Conquest (d. 15. juli 1917 - d. 3. august 2015) var en britisk-amerikansk historiker og digter.[1] Conquest studerede historie ved Oxford University.[2] Senere var han tilknyttet The Hoover Institution på Stanford University's campus.[3] Til hans historiske værker hører flere bøger om Sovjetunionen, især om stalintiden.[1]
Den første bog om Josef Stalin var "The Great Terror: Stalin's Purge of the Thirties", der blev udgivet i 1968.[4] Dette tidlige værk gennemgår de udrensninger, som Stalin foretog i perioden 1934-39. Med sin første bog var Conquest en af de tidligste historikere, der satte fokus på stalinismens forbrydelser.[5]
I 1970 udgav han en biografi om Vladimir Lenin.[6]
I 1986 publicerede Conquest bogen "The Harvest of Sorrow: Soviet Collectivisation and the Terror-Famine", der handler om tvangskollektivering af landbrug især i Ukraine og andre sovjetrepublikker i perioden 1929-31 og den hungersnød, som tvangskollektiveringen forårsagede.[7]
Tre år senere, i 1989, udkom "Stalin and the Kirov Murder". I denne bog argumenterer Conquest for, at Stalin godkendte likvideringen af rivalen Sergei Kirov.[8]
Foruden sine historiske værker har Conquest skrevet både digte og science fiction-romaner.[9]
Conquest blev i 1956 tildelt Order of the British Empire og i 1994 blev han medlem af Royal Society of Literature. I 2010 modtog han medaljen Victims of Communism Memorial Foundation’s Truman-Reagan Medal of Freedom.[10]