Rock Hard

Rock Hard (også RockHard) er et tysk musikmagasin med hovedsæde i Dortmund, Tyskland. Det udgives desuden i andre sprogversioner i bl.a. Frankrig, Spanien, Brasilien/Portugal, Italien og Grækenland. Tidsskriftet fokuserer på hård rock og heavy metal og indeholder rapporter, interviews, tema-artikler, anmeldelser og nyheder. Det er det ledende tidsskrift inden for genren i Tyskland efter Metal Hammer. Det tyske tidsskrift Der Spiegel har kaldt det for et talerør for heavy metal i Tyskland;[1] og andre har kaldt det for et kulttidsskrift.[2] Den tysksprogede udgave udkommer månedligt i omkring 80.000 eksemplarer.[3]

Rock Hard blev grundlagt af Holger Stratmann i 1983, og der er siden udkommet mere end 300 numre af magasinet. Siden 1989 er det blevet udgivet månedligt. Rock Hard er uafhængig af store medievirksomheder, og dets slogan er "kritisk, kompetent, uafhængigt". Siden 1990 har bladets medarbejdere arrangeret Rock Hard Festival, der er blevet afholdt årligt i Gelsenkirchen i pinseweekenden siden 2003. Festivalen streames af Spiegel Online, der er onlineudgaven af Der Spiegel, og sendes af tv-stationen WDR i showet Rockpalast.[4]

  1. ^ GITARREN zu Pflugscharen - Der Spiegel, 1 February 1994
  2. ^ "Als würde der Papst aus der Kirche austreten" - Freiepresse.de
  3. ^ "History of Rock Hard". Rock Hard. Arkiveret fra originalen den 12. februar 2011. Hentet 24. oktober 2018.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: BOT: original-url status ukendt (link) Arkiveret udgave fra februar 2011.
  4. ^ Und Schluss! Das Rock Hard Festival live - Spiegel online

From Wikipedia, the free encyclopedia · View on Wikipedia

Developed by Nelliwinne