En rullemarie er en fjernstyret robot, der bruges til at undersøge, fjerne og uskadeliggøre ting, som mistænkes for at være bomber, ammunition, fyrværkeri eller ustabile kemiske stoffer. Ammunitionsrydningstjenesten har i Danmark et antal af disse robotter af typen Rullemarie. Robotterne anvendes i stedet for mennesker til at undersøge og uskadeliggøre farlige emner. Hvis genstanden af sikkerhedshensyn ikke kan uskadeliggøres eller destrueres på stedet, samler robottens arm den op og transporterer den væk. Derved kan personskade undgås.
Rullemarie transporteres rundt i en lastbil, hvorfra den bliver styret. Via et kamera i vognen styres aktionen på sikker afstand.
For at undgå at radiobølger skal udløse en eksplosion anvendes kabler mellem robot og køretøj.
Antallet af robotter er fortroligt, men ifølge lederen ved Ammunitionsrydningstjenesten i Skive har de "nok".[1]
Rullemarie har bl.a. været indsat ved bombesprængningen på Hotel Jørgensen.[2]