Ryder Cup 2010

Ryder Cup 2010 var den 38. udgave af Ryder Cup, som er en holdkonkurrence i golf mellem USA og Europa. Turneringen foregik fra den 1. til den 4. oktober 2010Celtic Manor Resort i Newport, Wales. USA var forsvarende mestre efter sejr i 2008-turneringen på hjemmebane.

Europa vandt turneringen med den mindst mulige sejrsmargen, nemlig 14½ point mod 13½. Turneringen blev den første udgave af Ryder Cup nogensinde til først at blive afgjort om mandagen, idet dårligt vejr i flere omgange havde forsinket turneringen, der efter planen skulle have været afsluttet søndag eftermiddag.

Der var ikke, i modsætning til i 2008-turneringen, nogen danskere blandt spillerne, men Thomas Bjørn fungerede som vice-kaptajn på det europæiske hold.


From Wikipedia, the free encyclopedia · View on Wikipedia

Developed by Nelliwinne