Missionsemblem | |||||
---|---|---|---|---|---|
Missionsstatistik | |||||
Missionsnavn: | STS-123 | ||||
Rumagentur: | NASA | ||||
Rumfærge: | Endeavour (21) | ||||
Affyringsrampe: | LC-39A (KSC) | ||||
Opsendelse: | 11. marts 2008 | ||||
Landing: | 27. marts 2008 | ||||
Landet på: | KSC | ||||
Varighed: | 15 dage og 18 timer | ||||
Foto af besætningen | |||||
Navigation | |||||
|
STS-123 (Space Transportation System-123) var rumfærgen Endeavours 21. mission, opsendt d. 11. marts 2008 og vendte tilbage d. 27. marts 2008.
Hovedformålet med missionen var at rumfærgen medbragte det første modul af det japanske rumlaboratorium Kibō (ELM – Experiment Logistics Module[1]) og den canadiske robotarm Dextre (Special Purpose Dexterous Manipulator) til Den Internationale Rumstation.
Opsætningen af Kibō fuldføres først på mission STS-127 i 2009 hvor det tredje delmodul medbringes.
Fem rumvandringer blev fuldført på missionen der varede i næsten 16 døgn, den hidtil længste rumfærge mission.
STS-123 var den 30. rumfærgeopsendelse om natten og den 22. natlanding.
Der er høj aktivitet i rummet før, under og efter STS-123's mission[2][3].
Endeavour og Sojuz er bemandede fartøjer, mens Progress og ATV er ubemandede transportfartøjer. Det er højst usædvanligt at så mange rumfartøjer har afgang og ankomst til Den Internationale Rumstation indenfor så snævert et tidsrum. Det er ATV-fartøjets første tur i rummet og det kan være forbundet med lidt usikkerhed- der er afsat ekstra dage til at afprøve manøvrer i sikker afstand af rumstationen.
Efter missionen skal Endeavour klargøres til at være redningsfartøj for Atlantis på mission STS-125. På denne mission skal Atlantis besøge Hubble-rumteleskopet og redningsfartøjet skal være klar i tilfælde af problemer. Redningsfartøjer benyttes til missioner der ikke besøger Den Internationale Rumstation.