Saddam Hussein Abd al-Majid al-Tikriti صدام حسين عبد المجيد التكريتي | |
---|---|
Iraks præsident | |
Embedsperiode 16. juli 1979 – 9. april 2003 | |
Premierminister | Sa'dun Hammadi Mohammed Amza Zubeidi Ahmad Husayn Khudayir as-Samarrai |
Foregående | Ahmed Hassan al-Bakr |
Efterfulgt af | Jay Garner (leder af koalitionens styre) |
Iraks premierminister | |
Embedsperiode 29. maj 1994 – 9. april 2003 | |
Foregående | Ahmad Husayn Khudayir as-Samarrai |
Efterfulgt af | Mohammad Bahr al-Ulloum (fungerende præsident af det Irakiske Regerende Råd) |
Embedsperiode 16. juli 1979 – 23. marts 1991 | |
Foregående | Ahmed Hassan al-Bakr |
Efterfulgt af | Sa'dun Hammadi |
Personlige detaljer | |
Født | 28. april 1937 Al-Awja, Kongeriget Irak |
Død | 30. december 2006 (69 år) Kadhimiya, Irak |
Dødsårsag | Hængning |
Gravsted | ضريح صدام حسين[1] |
Fulde navn | Saddam Hussein Abd al-Majid al-Tikriti |
Nationalitet | Irakisk |
Politisk parti | Ba'ath-partiet |
Højde | 1,88 m |
Ægtefælle(r) | Sajida Talfah Samira Shahbandar |
Børn | Uday Qusay Raghad Rana Hala |
Mor | Subha Tulfah al-Mussallat[2] |
Far | Hussein 'Abid al-Majid |
Uddannelsessted | Nolan Catholic High School Kairo Universitet |
Religion | Sunni-islam |
Underskrift | |
Informationen kan være hentet fra Wikidata. |
Saddam Hussein Abd al-Majid al-Tikriti[note 1] (født 28. april 1937, død 30. december 2006) var Iraks præsident og diktator fra 16. juli 1979 til 9. april 2003, hvor han blev afsat under Irakkrigen.[3] Som leder af Irak og leder af Ba'ath-partiet var han tilhænger af panarabisme, økonomisk modernisering og arabisk socialisme.
Han var suppleant under sin fætter Ahmed Hassan al-Bakr og efterfulgte ham som præsident. Selvom der blev afholdt valg med jævne mellemrum under Saddams styre, blev irakerne truet, hvis de undlod at stemme eller ikke stemte på Saddam.[4] Derfor er det den almindelige opfattelse, at han var diktator. I hans tid som leder blev Iran-Irak-krigen (1980–1988) og Golfkrigen (1991) udkæmpet.
Saddam Husseins styre blev styrtet som følge af en amerikansk ledet invasion af Irak i 2003, og han blev fanget af amerikanske soldater i Irak den 13. december 2003. I 2004 blev han overdraget til de irakiske myndigheder og anklaget for bl.a. forbrydelser mod menneskeheden ved en irakisk særdomstol og den 5. november 2006 dømt til døden ved hængning. Denne dom blev den 26. december 2006 stadfæstet af Iraks højeste appelret, som samtidig afgjorde, at henrettelsen skulle finde sted indenfor 30 dage.
Saddam Hussein blev henrettet ved hængning den 30. december 2006 kl. 05:57 lokal tid i Bagdad.
Fodnotefejl: <ref>
-tags eksisterer for en gruppe betegnet "note", men der blev ikke fundet et tilsvarende {{reflist|group="note"}}, eller et afsluttende </ref>
-tag mangler