Safir | |
---|---|
![]() | |
Generelt | |
Kategori | Mineral |
Formel | Aluminiumoxid (α-Al2O3) |
Krystalsystem | Trigonal |
Identifikation | |
Farve | Multiple, dog primært blå (og fraset rød, der kaldes rubin) |
Spaltning | Ingen |
Mohs' skala-hårdhed | 9,0 |
Lysbrydning | Abbetal 72,2 |
Smeltepunkt | 2030–2050 °C |
Opløselighed | Uopløseligt i H2O |
En safir (græsk: σάπφειρος, tr. sappheiros, dansk: blå sten) er et mineral, der ofte anvendes som smykkesten. En safir er en gennemsigtig ikke-rød varietet af mineralet korund, som er en aluminiumoxid (α-Al2O3). Rødt korund kaldes rubin. Blå er den kostbareste farve safirer, men de findes naturligt i mange farvevarianter. Spormængder af grundstofferne jern, titan og krom giver blå, hvide, gule, pink, lilla, orange og grønne farver.
Safirer er naturligt forekommende og kan findes i sedimenter, hvor de er mindre udsat for erosion end blødere stenarter eller i strata. Men de kan også fremstilles kunstigt til industriel eller dekorativ brug. På grund af safirers (og andre aluminiumoxiders) særlige hårdhed bruges de i ikke-dekorativ sammenhæng, herunder som infrarøde optiske komponent[flertydigt link ønskes præciseret]er (som i titan-safir-lasere) eller vinduesmateriale med høj brudstyrke i videnskabeligt udstyr, bevægelseslejer og krystaller til brug i armbåndsure samt ekstremt tynde skiver isolerende substrater brugt i elektronik (især i integrerede kredsløb). Safirer anvendes i grammofon-pickupper på grund af deres hårdhed.