Sagnlandet Lejre | |
---|---|
Generelle informationer | |
Type | Kulturhistorie |
Adresse | Slangealléen 2, 4320 Lejre |
Grundlagt | 1964 |
Direktør | Lars Holten |
Besøgende | 60.566[1] |
Eksterne henvisninger | |
Sagnlandet.dk |
Sagnlandet Lejre (Historisk Arkæologisk Forsknings- og Formidlingscenter) er et forsknings- og formidlingscenter og turistattraktion med fortid og arkæologi som hovedtema. Ved dets skabelse i 1964 gik det under navnet Historisk-arkæologisk Forsøgscenter og var derfor i mange år kendt som Lejre Forsøgscenter.[2] Sagnlandet ligger ca. 4 km nordvest for Lejre i Lejre Kommune 13 km vest for Roskilde.
Det blev grundlagt af Hans Ole Hansen, som ville formidle viden om fortidens levevis gennem eksperimental arkæologisk forskning, levendegørelse og undervisning baseret på aktiv deltagelse, for herved at skabe forundring over fortiden hos det moderne menneske. Sagnlandet Lejre formidler Danmarks fortid fra jægerstenalderen til landbotiden. Da stedet åbnede, var det verdens første center for forsøg med forhistorisk og historisk teknologi, og det har inspireret andre centre verden over. Den 1. marts 2009 skiftede Lejre Forsøgscenter navn til Sagnlandet Lejre. Det besøges årligt af ca. 60.000 gæster.[1]
Sagnlandet Lejre er et af det statsstøttede videnspædagogiske aktivitetscentre.[3][4]