En Saneringsplan var indtil 1983 en stedplan for nedrivninger, fornyelse og opførelse af erstatningsbyggeri i ældre bydele med utidssvarende byggeri. Saneringsplaner blev lavet fortrinsvis for de gamle købstæder, men efter 1969 kunne også bykvarterer i andre byer inddrages under saneringsbestemmelser efter behov.
Saneringsplaner og forvaltningen af skiftende saneringslove har hørt under boligministeriet, mens ansvaret for udførelse af lovens hensigter har hørt under kommunalbestyrelsen[1].