Schweizisk standardtysk (Schweizer Standarddeutsch Schweizer Hochdeutsch) | ||
---|---|---|
Udtale: | [ˈʃʋaɪtsərˌʃtandarddɔɪtʃ], [ˈʃʋaɪtsərˌhoːxdɔɪtʃ] | |
Talt i: | Schweiz Liechtenstein | |
Talere i alt: | — | |
Sprogstamme: | Indoeuropæisk Germansk Vestgermansk Højtysk Standardtysk Schweizisk standardtysk | |
Officiel status | ||
Officielt sprog i: | Schweiz | |
Reguleret af: | Ingen officiel regulering | |
Sprogkoder | ||
ISO 639-1: | ingen | |
ISO 639-2: | – | |
ISO 639-3: | – |
Schweizisk standardtysk[1][2][3] (tysk: Schweizer Standarddeutsch),[4] eller Schweizisk højtysk[5][6][7][8] (tysk: Schweizer Hochdeutsch[9] eller Schweizerhochdeutsch),[10] af schweizere kaldt Schriftdeutsch, eller Hochdeutsch, er et af Schweiz' fire officielle sprog, sammen med fransk, italiensk og rætoromansk.[11] Det er en variant af standardtysk der udelukkende bruges i de tysktalende dele af Schweiz. Det skrives hovedsageligt, og bruges sjældent i tale.
Schweizisk standardtysk er ikke en tysk dialekt, men en variant af standardtysk. Det må ikke forveksles med schweizertysk, som er et paraplybegreb for de forskellige alemannisk tyske dialekter (forstået som "traditionelle regionale varianter") som er dagligdagssprog i tysktalende dele af Schweiz.
Tysk er et pluricentrisk sprog. I modsætning til andre lokale varianter af tysk har schweizisk standardtysk særlige egenskaber i alle lingvistiske domæner: ikke kun indenfor fonologi, men også i ordforråd, syntaks, morfologi og ortografi. Disse karakteristiske egenskaber for schweizisk standardtysk kaldes Helvetismer.