Selskabsret er en formueretlig underdisciplin.[1] Som udgangspunkt gælder der selskabsretlig aftalefrihed; altså mulighed for frit at vælge, hvilken selskabsform selskabet skal have.[2]
Selskabsret regulerer bl.a. valg af selskabsform, selskabets stiftelse, de interne regelsæt, kapitalforhold, ledelse (bestyrelse og direktion), evt. fusion med et andet selskab og overtagelse af et andet selskab samt selskabets opløsning; endvidere er koncernforhold og årsrapport samt evt. revision relevant; foruden det lille anpartsselskab og interessentselskab med mindst to ejere og det (typisk) store aktieselskab; aktieselskab har ofte grænseoverskridende aktiviteter, så EU’s regler om regulering af selskaber er relevante.[3] De regler, som gælder for et eurointeressentskab findes i EØFG-Forordningen. Ifølge forordningen art. 2, stk. 2 skal et eurointeressentskab registreres i Erhvervsstyrelsens it-system.[4]
Ydermere omfatter selskabsretten de retlige regler, som regulerer retsforhold mellem to eller flere selskaber.[5] Selskabsret omfatter også andre former for sameje;[6] herunder fonde og foreninger.[7] Selskabsretlige regler anvendes, hvor begge parter i en retlig tvist eller lignende er erhvervsvirksomheder; altså virksomheder, hvis formål det er at indtjene profit til ejeren eller ejerne.[8] For sådanne kommercielle selskaber gælder en række regler, fx regler om aftalefrihed og loyalitetspligt; ligeledes gælder retsgrundsætninger om vindikation og ekstinktion.[1]