Sequoia National Park

Sequoia National Park
Ligger iUSA
OmrådeCalifornien
Nærmeste byVisalia, Tulare County
Areal1.635 km²
Oprettet25. september 1890
Årligt besøgstal954.507 (2006)
Oversigtskort
Sequoia National Park ligger i USA
Sequoia National Park
Sequoia National Park
Sequoia National Parks beliggenhed

Sequoia National Park er en nationalpark i delstaten Californien i USA. Parken blev etableret 25. september 1890, og er på 1.635 km². Parken ligger i Sierra Nevada, og de vigtigste naturattraktioner i er mammuttræerne som er nogle af de højeste træer på jorden, deriblandt træet General Sherman, verdens største kendte træ i volumen.

Kalcitformationer i Crystal Cave.
Foto: Vgane
Mammuttræer i Giant Forest i Sequoia nationalpark. Giant Forest omfatter fem af verdens ti største kendte træer, målt i kubikvolume.
Foto: Davigoli

Den blev etableret som den anden nationalpark i USA efter Yellowstone National Park som blev grundlagt i 1872. Parken grænser i nord til Kings Canyon National Park, og de to forvaltes under et.

Landskabet i parken spænder i højde fra ca. 400 moh. til Mount Whitney, 4.421 moh. – som er det højeste bjerg i de 48 sammenhængende stater i USA. Dette spænd giver variation fra frodige græssletter og bjergskråninger til alpint klima, med et alsidigt dyreliv, med puma som den mest sjældne art.

Der findes over 240 kendte grotter i området, men sandsynligvis findes mange flere. Californiens længste grotte, Lilburn Cave er mere end 30 km lang. Den eneste af grotterne som er åben for besøgende er Crystal Cave.


From Wikipedia, the free encyclopedia · View on Wikipedia

Developed by Nelliwinne