3M's post-it noter blev udviklet ved serendipitet. Man ønskede en superstærk lim, men fik i stedet en ganske svag lim. Da 3M efter flere år besluttede at sætte "de gule lapper" i produktion, blev den gule farve valgt, da papir af denne farve var i overskud.
Serendipitet er det at finde uden at søge, men derefter også at erkende værdien i det, man har fundet, sådan at det ses i et helt nyt lys.[1] To af det 20. århundredes store opdagelser, røntgenstrålerne[2] og penicillinet[3][4], blev gjort ved opmærksomhed over for tilfældigheder og uventede resultater under laboratorieforsøg.
^"Serendipity". OxfordDictionaries.com. Oxford dictionary. Arkiveret fra originalen 12. februar 2019. Hentet 23. april 2018.
^undsci.berkeley.edu: The story of serendipity Citat: "...Roentgen's initial observation was certainly serendipitous, but it was his subsequent investigation of the anomaly that turned it into a groundbreaking discovery...", backup
^ abc29. september 2013, baggrund.com: Serendipitet: Er videnskab rent (u)held? Citat: "...I en af petriskålene var stafylokokkerne dog næsten forsvundet. En svamp af sorten penicillum chrysogenum – penicillin – var fløjet ind gennem vinduet og landet i petriskålen...Penicillin blev opdaget, fordi Fleming sløsede med sin forskning og var for distræt til at lukke vinduet. Tyngdeloven kom af, at Newton blundede under et træ og blev vækket af nedfaldsfrugt. Vulkaniseret gummi blev opfundet ved, at en klodset Charles Goodyear tabte en blanding af gummi og svovl på en varmeplade...Et af de videnskabelige områder, hvor flest opdagelser er blevet tilskrevet serendipitet er farmakologien, som har set rivende udvikling i det tyvende århundrede...", backup
^29 november 2018, videnskab.dk: Kosmisk baggrundsstråling påviste Big Bang. Men hvem kan tage æren for opdagelsen? Citat: "...Strålingen blev observeret i 1964 men først forstået året efter. Opdagelseshistorien er ikke blot et klokkeklart eksempel på serendipitet – den rejser også spørgsmålet om, hvad det egentlig vil sige at have opdaget noget og hvem, der bør krediteres for en videnskabelig opdagelse...Efter at have bakset med problemet i det meste af et år, måtte de derfor konkludere, at støjen nok slet ikke var støj. Nej, det var derimod en uforklarlig svag stråling, der på en eller anden måde hidrørte fra hele universet. Videre gik de to fysikere ikke...Valget faldt på Penzias og Wilson for deres »opdagelse af den kosmiske mikrobølgestråling (...) hvorefter kosmologien er blevet en videnskab, der kan bekræftes gennem eksperimenter og observationer«. Med andre ord fik de en Nobelpris for at have opdaget noget, de oprindeligt ikke vidste, hvad var...", backup