Shropshire Senior Cup

Shropshire Senior Cup er en lokal pokalturnering i England for fodboldhold i Shropshire Football Association. Turneringen blev etableret i 1877 og er derfor blandt de ti ældste pokalturneringer i verden, kun overgået af FA Cup (etableret i 1871), Scottish Cup (1873), Birmingham Senior Challenge Cup (1875), East of Scotland Shield (1875) og Sheffield & Hallamshire Senior Cup (1876), samt muligvis Staffordshire Senior Cup (etableret samtidig med Shropshire Senior Cup i 1877). Turneringen blev første gang afviklet i sæsonen 1877-78, hvor titlen blev vundet af Shrewsbury FC, og det originale trofæ er fortsat i brug og anvendes stadig ved præmieoverrækkelsen efter finalerne.

Igennem tiden er turneringen blevet domineret af Shropshires to førende fodboldklubber Shrewsbury Town FC og Telford United FC – og i nyere tid AFC Telford United efter nedlæggelsen af Telford United FC i 2004.


From Wikipedia, the free encyclopedia · View on Wikipedia

Developed by Nelliwinne