Skakolympiaden 2008 var den 38. skakolympiade og afholdtes i perioden 12. – 25. november 2008 i Dresden, Tyskland. Der spilledes holdturneringer for henholdsvis mænd[1] og kvinder, hvor hvert hold består af 4 spillere og eventuelt 1 reserve. Til de enkelte matcher stiller fire spillere op. Der var tilmeldt 154 hold for mænd og 114 for kvinder, men kun 146 henholdsvis 111 stillede op ved turneringerne.
I tilslutning til olypiaden afholdt Den internationale Skakunion- FIDE sin 79. generalforsamling og valgte blandt andet Khanty-Mansijsk i Rusland som spillested for Skakolympiaden 2012. Byen blev foretrukket frem for Budva i Montenegro.