Skive Fjord er en cirka 15 km lang og 3 km bred sydlig fjordarm af Limfjorden med vanddybder på op til 5 meter. Den er mod nord forbundet med Limfjorden via Hvalpsund og Risgårde Bredning. I bunden af fjorden på den vestlige bred længst mod syd ligger byen Skive, i hvis sydlige ende Karup Å har sit udløb. Vest for fjorden ligger halvøen Salling, hvor Jeppe Aakjærs gård Jenle ligger tæt ved Astrup Vig. Ca. 6 km oppe ad østkysten ligger Bådsgård Vig hvis nordlige bred danner den sydlige ende af halvøen Lundø, hvis nordende er med til at danne indsejlingen til Lovns Bredning mod øst.