| ||||||||||||||||||||||||||||||||
Slaget ved Hexham, der blev udkæmpet den 15. maj 1464, markerede afslutningen på Huset Lancasters betydelige modstand i Nordengland i den tidlige del af Edvard 4.'s regeringstid.
Slaget blev udkæmpet nær byen Hexham i Northumberland. John Neville, som senere blev 1. markis af Montagu, ledte en beskeden styrke på 3.000-4.000 mand og besejrede totalt de oprørske Lancaster-styrker. De fleste af oprørslederne blev taget til fange og henrettet, herunder Henry Beaufort, hertug af Somerset, og Lord Hungerford. Henrik 6. blev imidlertid holdt sikkert væk (efter at være blevet taget til fange i kamp tre gange tidligere) og flygtede mod nord.
Da deres lederskab var væk, var der kun få borge tilbage i oprørernes hænder. Efter at disse faldt senere på året, sad Edvard 4. sikkert på magten, indtil jarlen af Warwick i 1469 skiftede side til fordel for Huset Lancaster.