Slaget om Koralhavet

Slaget om Koralhavet
Del af Stillehavskrigen under 2. verdenskrig
En eksplosion på USS Lexington d. 8. maj 1942 set fra krydseren Minneapolis.
Dato 4. maj – 8. maj 1942 Sted Koralhavet, mellem Australien, Ny Guinea, og Salomonøerne Resultat Japansk taktisk sejr; Allieret strategisk sejr
Parter
Allierede styrker, herunder: USA  Australien	Japan
Ledere
Frank J. Fletcher John Crace (RN/RAN) Thomas C. Kinkaid Aubrey Fitch	Shigeyoshi Inoue Takeo Takagi Kiyohide Shima Sadamichi Kajioka Kuninori Marumo Aritomo Gotō Chūichi Hara
Styrke
2 hangarskibe, 9 krydsere, 13 destroyere, 2 tankskibe, 1 moderskib for søfly	2 hangarskibe, 1 let hangarskib, 9 krydsere, 15 destroyere, 12 mindre krigsskibe, 1 tankskib, 1 moderskib for søfly[1]
Tab
1 hangarskib, 1 destroyer, 1 tankskib, 1 hangarskib beskadiget, 65 jagerfly[2] 543 dræbt eller såret	1 hangarskib, 1 let hangarskib, 2 destroyer, 5 mindre krigsskibe, 1 transportskib beskadiget, 69 fly[3] 1.074 dræbt eller såret

Slaget om Koralhavet 4. – 8. maj 1942 mellem USA/Australien og Japan var et af vendepunkterne i Stillehavskrigen under anden verdenskrig. Koralhavet ligger mellem Australien, Ny Guinea, og Salomonøerne.

Det var det første slag hvor hangarskibe kom i kamp med hinanden, og det første søslag hvor de involverede parter ikke affyrede skud direkte mod hinanden. Slaget endte uden nogen klar vinder, men erfaringerne fra slaget lagde grunden til Slaget om Midway en måned senere.

1. ^ The smaller warships included five minesweepers, 2 minelayers, 2 subchasers, and three gunboats.
2. ^ Funk and Wagnalls New Encyclopedia (New York, 1986), Volume 7, p. 209, "Coral Sea, Battle of the".
3. ^ Lundstrom, Guadalcanal Campaign, p. 92. Breakdown of aircraft losses: 19 “Zero” fighters, 19 “Val” dive bombers, and 31 “Kate” torpedo bombers.