Smythe Division var en division i den nordamerikanske ishockeyliga National Hockey League, der var en del af Clarence Campbell Conference. Divisionen blev oprettet i 1974 i forbindelse med en omstrukturering af ligaen, hvor holdene blev inddelt i to konferencer og fire divisioner. Divisionen eksisterede i 19 sæsoner og blev nedlagt i forbindelse med omstruktureringen i 1993, hvor den blev erstattet af Northwest Division og Pacific Division. Smythe Division var opkaldt efter Conn Smythe, der var holdejer, general manager og cheftræner i National Hockey League i mange år.