Sokrates

Sokrates Vestlig filosofi Græsk antik
Personlig information
Født	469 f.Kr. Athen, Grækenland, Alopeke, Antikkens Athen
Død	399 f.Kr. Athen, Grækenland
Dødsårsag	Skarntydesaft
Far	Sophroniskos
Mor	Phainarete
Ægtefæller	Myrto, Xantippe
Børn	Menexenos, Lamprokles
Uddannelse og virke
Fagområde	Etik, epistemologi
Skole/tradition	Klassisk græsk filosofi
Påvirket af	Førsokratikere, sofist, Anaxagoras
Har påvirket	Platon, Aristoteles og resten af den vestlige filosofi
Betydningsfulde idéer	Sokratiske metode, sokratisk ironi
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.  [ redigér på Wikidata ]

Sokrates (græsk: Σωκράτης, 469 f.Kr.–399 f.Kr.) var en græsk filosof, født i Athen. Han var blandt de første filosoffer inden for den etiske tænkningstradition. Hans indflydelse, formidlet gennem hans elev Platon, er blevet så stor, at han er en af de mest kendte og respekterede filosoffer. Betegnelsen på de tidligere filosoffer er førsokratikerne.

Modstridende beretninger om Sokrates gør en rekonstruktion af hans filosofi vanskelig. Sokrates skrev ingen tekster og er hovedsageligt kendt gennem beretninger af klassiske forfattere, især Platon, som skrev sine beretninger om Sokrates som dialoger (samtaler), hvor Sokrates og hans samtalepartnere undersøger et emne. Dialogerne gav anledning til den litterære genre den sokratiske dialog.

Sokrates var en polariserende figur i det athenske samfund. I 399 f.Kr. blev han anklaget for gudsbespottelse og for at fordærve de unge. Efter en retssag, der varede en dag, blev han dømt til døden. Han tilbragte sin sidste dag i fængsel og afslog tilbud om hjælp til at flygte.

Platons dialoger er de mest omfattende beretninger om Sokrates fra oldtiden. De demonstrerer den sokratiske tilgang til forskellige områder af filosofi, herunder erkendelsesteori og etik. Den platoniske Sokrates har givet navn til begrebet den sokratiske metode og til begrebet "sokratisk ironi". Den sokratiske spørgeteknik (elenchus) tager form af spørgsmål og svar, som det er tilfældet i de platoniske tekster, hvor Sokrates og hans samtalepartnere undersøger forskellige sider af et emne eller en abstrakt betydning, normalt relateret til en af dyderne. Samtalepartnerne finder i løbet af samtalen med Sokrates ofte sig selv i en blindgyde, ude af stand til at definere det, de troede de forstod.