Somebody That I Used to Know

"Somebody That I Used to Know"
Single af Gotye featuring Kimbra
fra albummet Making Mirrors
Udgivet5. juli 2011
FormatCD single, digital download, 7" vinyl single (kun promo)
IndspilletJanuar–maj 2011
The Barn (Merricks, Australien), Lucas Taranto's lounge room (Melbourne, Australien)
GenreIndie pop, indie rock, worldbeat
Længde4:05
PladeselskabEleven
Skrevet afWally de Backer
Producer(e)Wally de Backer
Gotye singler-kronologi
"Eyes Wide Open"
(2010)
"Somebody That I Used to Know"
(2011)
"I Feel Better"
(2011)
Kimbra singler-kronologi
"Cameo Lover"
(2011)
"Somebody That I Used to Know"
(2011)
"Good Intent"
(2011)

"Somebody That I Used to Know" er en sang skrevet af den belgisk-australske sanger og sangskriver Gotye. Med på sangen har han den New Zealandske sangerinde og guitarist Kimbra. Sangen blev udgivet i Australien og New Zealand af Eleven Music den 5. juli 2011 som den anden single fra Gotyes tredje studiealbum Making Mirrors fra 2011. Den blev senere udgivet af Universal Music i december 2011 i Storbritannien og i januar 2012 i USA og Irland. "Somebody That I Used to Know" blev skrevet og indspillet af Gotye i hans forældres hus på Mornington halvøen i Victoria, og lyrisk er den relateret til de erfaringer han har haft med forhold.

"Somebody That I Used to Know" er en middeltempo, indie-pop ballade. Den bruger dele fra Luiz Bonfás sang Seville fra albummet Luiz Bonfa Plays Great Songs fra 1967. Sangen modtog positiv kritik fra kritikerne, der pointerede lighederne mellem sangen og musik af Sting, Peter Gabriel og det amerikanske folk-band Bon Iver. Sangen vandt Triple J Hottest 100-afstemningen i slutningen af 2011, ligesom den vandt en ARIA Award for årets sang og bedste video, mens Kimbra blev årets kvinde artist og Gotye blev årets mandlige artist og året producer. I 2013 vandt sange to Grammy-priser for Bedste pop duo/gruppe præstation og Årets indspilning.

Kommercielt blev "Somebody That I Used to Know" Gotyes mest succesfulde sang, og blev også hans signatursang. Den toppede listerne i USA, Storbritannien, Australien, Danmark og 22 andre nationale hitlister, og nåede top 10 i mere end 30 lande på verdensplan. Sangen har solgt mere en 13 millioner kopier på verdensplan, og er dermed en af de bedst sælgende singler nogensinde..[1] Den var også nummer et på flere årslister hos Billboard Magazine, på den danske hitliste og i andre lande over hele verden.

"Somebody That I Used to Know" er blevet spillet flere gange live i tv-shows som The Voice, American Idol og Saturday Night Live. Den er blevet coveret af det canadiske indie rock-band Walk of the Earth, ved at bruge en enkelt guitar der bliver spillet simultant af alle fem bandmedlemmer.

Den originale singles musikvideo blev instrueret af Natasha Pincus. Videoen havde premiere den 30. juli 2011 og viser Gotye og Kimbre nøgne mod en hvid baggrund, og mens de synger, dækker et mønster gradvist hans hud og baggrunden ved hjælp af stop motion animation. Teknikken var i stil med Emma Hacks kunst. Hack var også involveret i videoens produktion.[2]

  1. ^ "My Secret Life: Gotye, 32, singer-songwriter". The Indepedent. Hentet 1. september 2012.
  2. ^ Debbie Cuthbertson (17. januar 2014). "Adelaide artist Emma Hack breathes new life into Florence Broadhurst archive". The Sydney Morning Herald.

From Wikipedia, the free encyclopedia · View on Wikipedia

Developed by Nelliwinne